Kim Lindskov Knudsen

Partner i Implement Consulting Group

Kim Lindskov Knudsen er leder af en enhed, der udelukkende arbejder med offentlig digitalisering. Kim har mere end 17 års erfaring både fra konsulentbranchen og den offentlige sektor. Kim arbejder særligt med at omsætte teknologiske muligheder til digitale strategier, samt analyseopgaver der på forskellig vis berører teknologisk og digital modenhed. Kim har i en årrække rådgivet både staten, KL og kommuner om it i grundskolen, herunder særligt Brugerportalsinitiativet.

Oplæg: Digital transformation i en moderne undervisningsinstitution
Kim vil tegne et perspektiv på, hvordan digital transformation kan omsættes til konkrete fokusområder i en undervisningsinstitution, herunder hvilke krav øget teknologianvendelse stiller til ”den digitale organisation”.

Kim vil desuden give os en indsigt i, hvad der skaber effektive it-projekter. Implement har sammen med Oxford University stillet netop dette spørgsmål til mere end 4300 projekter, og det er interessante resultater, der er kommet ud af dette.