Kategorier: Nyheder

itslearning og Google for Education indgår nyt samarbejde om uddannelse, som omfatter integration af funktioner, så læringsresultaterne forbedres


Posted on

Samspillet mellem itslearning LMS (Learning Management system) og G Suite kommer til at gavne lærere og elever i hele verden

[14. august 2018, Boston, MA]– itslearning annoncerede i dag sit samarbejde med Google for Education, som indleder første fase af en omfattende teknologisk køreplan. Denne indledende milepæl er i overensstemmelse med itslearnings mission om at gøre teknologien mere effektiv i undervisningen. En stor del af samarbejdet kommer til at ske på tværs af forskning og udvikling samt salgs- og marketingfunktioner.

Første fase er fuldført, og følgende muligheder er nu tilgængelige:

  1. Brug af Google-opgaveskabeloner til hurtigt at “lave en kopi” af en enkelt Google-fil for de enkelte elever med et enkelt klik
  2. Nem administration af opgaver i itslearning-miljøet ved at uploade fra eller linke til dokumenter på Google Drev
  3. Mulighed for at samarbejde og komme med feedback i realtid i Google Docs direkte fra en itslearning-opgaveskærm
  4. Automatisk administration af filtilladelser for at forhindre elever i at foretage ændringer af en indsendt fil efter deadline
  5. Visning, kommentering og karaktergivning af indsendte filer med en karakter eller ved hjælp af et skema, alt sammen fra én itslearning-skærm

Vi er glade for at komme til at arbejde sammen med Jonathan Rochelle og teamet hos Google for Education,” siger Arne Bergby, adm. direktør for itslearning. “Det stod klart allerede tidligt i vores diskussioner, at de deler vores passion for uddannelse. Vores vision er enkel: at skabe verdens bedste læringsplatform (LMS) integreret med G Suite. Lærerne bliver begejstrede for det, vi allerede har leveret, og imponerede over det, der er på vej!

Yderligere integration af funktioner kommer til i løbet af 2018. Produktteamene og de tekniske teams samarbejder aktivt om en fælles vision for bred og dyb interoperabilitet. En vigtig detalje er, at de bedste egenskaber fra Google Classroom kommer til at få en fremtrædende plads i itslearning LMS og omvendt. Denne tilgang betyder i sidste ende, at der opnås et stærkt og enkelt læringsmiljø for elever og lærere.

itslearning deler vores teams værdier, når det gælder udvikling af løsninger baseret på feedback fra underviserne,” siger Jonathan Rochelle, som er produktchef for G Suite for Education. “Vi er glade for at få mulighed for at samarbejde med itslearning, så vi kan fortsætte med at forbedre undervisnings- og læringsoplevelserne i undervisningen.”

Lærernes tid er kostbar. Alt for ofte går tiden med administrative opgaver, som reducerer den tid, der er til rådighed til at undervise. Det kommer til at ændre sig. G Suite for Educations brugervenlighed og fortrolighed kombineret med itslearnings styrke og pædagogik kommer til at strømline arbejdsgangen i undervisningen og øge elevernes engagement.

Om itslearning

Vi forbedrer uddannelse via teknologi, der hjælper eleverne med at realisere deres potentiale. Vi har hovedkontor i Norge, og har kontorer i Danmark og 7 andrelande. Vi servicerer 7 millioner lærere og studerende over hele verden.