Hvad er nyt i opdatering 107?

I denne version har vi gjort teksten lettere at læse, gjort det lettere at arbejde med OneDrive og G Suite og tilføjet flere sikkerhedsfunktioner, som fx adgangskodebeskyttelse i forbindelse med tests.

Slide 1

Følg os

Anvendelighed

Nemmere at arbejde med OneDrive i itslearning

Vi har gjort det lettere for alle brugere at arbejde med OneDrive.

OneDrive-filvælgeren er nu:

  • Mere intuitiv
  • Mere tilgængelig
  • Fungerer bedre på større og mindre enheder, herunder mobiltelefoner

OneDrive filvælger

itslearning + Google

Sikkerhed: Automatisk opsætning af G Suite-konto

Vi har gjort det nemmere for lærere og elever automatisk at oprette forbindelse til G Suite-konti på skoler eller i skoledistrikter ved hjælp af G Suite for Education.

Hvad betyder det for dig?

  • Du sparer tid og bliver mere effektiv
  • Du får et ekstra sikkerhedsniveau, fordi der automatisk oprettes forbindelse fra din G Suite skolekonti til itslearning, så du ikke længere behøver at oprette forbindelse til din konto manuelt (dermed er der heller ikke fare for, at du ved et uheld opretter forbindelse til den forkerte konto).
  • Brug Googles enkeltlogon fra Google Apps eller på en Chromebook (hvis den er aktiveret til webstedet)

Bemærk:

Hvis din skole/organisation bruger flere separate G Suite-domæner (f. eks. et lærerdomæne og et separat elevdomæne), skal alle domæner være forbundet i itslearning. Hvis skoler/organisationer har oprettet sekundære domæner, er det kun de vigtigste/primære G Suite-domæner, der skal være forbundet i itslearning.

  • Det vil ikke være muligt for brugere at frakoble en konto, hvortil der automatisk oprettes forbindelse.
  • Vi har udvidet integrationsmulighederne fra MIS/SIS til automatisk at omfatte G Suite-e-mailkonti for at gøre provisionering endnu nemmere.

Skoler/organisationer skal kontakte deres supportteam, som er ansvarlig for itslearning, for at få mere at vide.

Forbind G Suite-konti

Vi ønsker også at gøre det super nemt for brugere af itslearning at arbejde med Google, selv hvor der ikke oprettes automatisk forbindelse. En måde at få adgang til itslearning på er ved at gå til Google app drawer i din browser, når du er logget ind på din Google-konto, og så klikke på ikonet for itslearning. Hvis din konto ikke allerede er forbundet, opfordrer vi dig til at gøre det, så du får hurtigere adgang til itslearning end før.

  • Vælg dit websted, og log ind.
  • Når du har valgt dit websted og har logget ind, modtager du meddelelsen som vist på billedet (nedenfor).
  • Når du klikker på “Opret forbindelse“, bliver du bedt om at vælge den rigtige Google-konto og derefter tillade, at itslearning Marketplace-appen kommunikerer med din konto.
  • Så let er det. Næste gang du bruger Marketplace-appen, behøver du ikke at logge ind på itslearning.

G Suite tilvælger

Kommunikation og samarbejde

Start en gruppesamtale omkring et projekt

Eleverne kan nu direkte starte en samtale med deres gruppemedlemmer om et gruppeprojekt. Du skal blot klikke på “Åbn gruppesamtale” og begynde at diskutere!

Samarbejd på gruppeprojekter

Bedre kontrol over kommentarer i opslag

Når en lærer opretter et opslag med nyheder eller lignende, får eleverne en fantastisk mulighed at kommentere på det og dermed give deres mening til kende. Men nogle gange vil du gerne være fri for denne kommentarfunktion, fx i forbindelse med online tests. Derfor kan administratorer nu forhindre brugere i at skrive kommentarer takket være ny profilindstilling (også tilgængelig i politikkerne).

Det er nu muligt at forhindre en enkelt bruger, flere brugere, et hierarki eller en hel profil i at tilføje nye kommentarer til opslag i et hvilket som helst fag. Brugerne vil stadig kunne læse eventuelle kommentarer, som allerede er postet.

Forbedret farvepalet

Vi har gjort det meget lettere at læse teksten ved at finjustere farvepaletten i itslearning, så kontrasten til baggrunden er bedre. Vi har nøje afstemt eksisterende farver i den gamle palet, så brugerne stadig kan genkende deres fag.

Kalenderfarver

Sikkerhed

Adgangskodebeskyttelse af tests (test 2.0)

Nogle skoler ønsker et ekstra sikkerhedsniveau ved at bruge adgangskoder for at få adgang til tests. Det har vi nu gjort muligt.

Ved at tilføje en adgangskode betyder det, at testen kan være låst, indtil adgangskoden er frigivet. Dette vil hjælpe skoledistrikter og skoler/organisationer med bedre at kunne styre centraliserede tests, fordi de pågældende tests kan tilføjes til et fag af lærerne eller sendes ud centralt ved hjælp af skabeloner for de respektive fag.

Sikkerhed ved adgangskoder

Bemærk: Denne funktion er kun tilgængelig for “test-2.0-kunder“, men vi vil tilføje den til de andre versioner af tests i den nærmeste fremtid.

Andre ændringer

Bruger dashboard

Indstillingen “Bruger Dashboard” er nu som standard deaktiveret, når administratorer manuelt opretter et nyt hierarki. Ændringen blev gennemført på baggrund af feedback fra mange kunder, der ikke havde behov for denne funktion. Indstillingen kan naturligvis stadig aktiveres, hvis du ønsker et dashboard for et bestemt hierarki. Denne ændring påvirker ikke funktionaliteten, når hierarkier oprettes via integration.

Forenklet opgaveoprettelse

Dokumentsamarbejde i opgaveværktøjet er blevet fjernet for at gøre det lettere at oprette opgaver. Hvis du ønsker, at eleverne skal samarbejde om et Google- eller Office-dokument, kan du bruge funktionen gruppearbejde i opgaveværktøjet.

Data lager

Vi har udvidet datalageret og OData med et nyt end-point for SCORM-resultater i itslearning. Det giver mulighed for at trække SCORM-resultater (score fra en quiz, tid brugt osv.) ud fra datalageret. Kontakt dit supportteam, som er ansvarlig for itslearning, for at få mere at vide.

Fagoversigt

Vi har gjort det nemmere at se detaljer om en begivenhed i fagoversigten. Når du klikkede på tidspunktet for en begivenhed, blev du tidligere ført videre til kalenderen. Hvis der var vedhæftede filer eller personer knyttet til begivenheden, skulle du klikke på begivenheden for at se dem. Nu vises alle detaljer om begivenheden direkte i et pop-up-vindue.