Kategorier: Seneste nyt

“Nej, SkoleIntra lukker ikke!”


Posted on

Det var en af de mest gentagede sætninger, da itslearning deltog på Danmarks Læringsfestival med en særdeles velbesøgt stand. Læringsplatformen blev demonstreret, og der blev fortalt om SkoleIntras fremtid, da den danske uddannelsesverden mødtes i Bella Center.

25. og 26. marts 2014 var Bella Center fyldt af skolefolk, forlag og producenter af læringsværktøjer ved Danmarks Læringsfestival. På itslearnings stand havde vi travlt med at vise læringsplatformen frem til de mange interesserede, der kiggede ind for at høre, hvilke muligheder itslearning-platformen åbner i den konkrete skolehverdag.

SkoleIntras fremtid
Også SkoleIntras fremtid blev der talt meget om. Behovet for information om SkoleIntras videre udvikling er stort, og det vil vi i den kommende tid gøre en stor indsats for at indfri.

Fuldt hus til oplæg om det kombinerede klasseværelse
Fra Norge have itslearning hentet læringseksperten Morten Fahlvik til at holde et oplæg om det kombinerede klasseværelse. Han indledte med at bemærke, at han var glad og overrasket over at se så mange skolebørn inddraget i Læringsfestivalen. På sine mange besøg på undervisningsmesser i hele verden har han aldrig set så mange stande, hvor børn deltog aktivt i at vise, hvad deres undervisning og læring handler om i praksis.

Indimellem bad han deltagerne summe over konkrete spørgsmål, fx hvad kravet om at svare på spørgsmål i det fysiske klasseværelse betyder for forskellige typer af elever. Det fik hurtigt lydniveauet til at stige og bragte gode refleksioner frem fra deltagerne.

Du kan se Morten Fahlvik fortælle om blended learning i denne video.

Besøg os på Skolemessen i Aarhus!
Havde du ikke mulighed for at besøge itslearnings stand på Danmarks Læringsfestival, så er der en ny mulighed på Skolemessen i Aarhus. Vi deltager med en stand, og læringskonsulent Anita Monty holder oplæg om blended learning og itslearnings læringsplatform.