Kategorier: Seneste nyt

Nu kan du få UNI-Login til ForældreIntra


Posted on

Det er nu muligt at få et UNI-Login, som du kan bruge, når du skal se skolens informationer om dit barn. Alle forældre har mulighed for at få tildelt et UNI-Login brugernavn, hvor de kan få direkte adgang til nogle af de andre programmer, som skolen anvender.

I SkoleIntra giver det endvidere den fordel, at man kan bruge det samme login på alle skoler, hvor man er forælder. Det betyder, at forældre fremover kun vil have et brugerlogin, også selvom de har flere børn.

Når skolen ønsker, at forældrene skal kunne bruge UNI-Login, vil du som forælder få besked fra skolen herom. Forældrene skal kun bruge deres NemID den første gang de anvender UNI-Login på SkoleIntra, eller hvis de sidenhen glemmer deres password.

Den første gang du skal logge på, kan du anvende denne vejledning fra STIL.

For administratorer
SkoleIntra understøtter nu, at forældre kan bruge UNI-Login som adgang til ForældreIntra. Før man skifter til at bruge UNI-Login, bør man foretage en import og kontrollere, at forældrene har fået et UNI-Login. Kun skoler, der har ægte cpr-numre på forældrene, bør aktivere funktionen, og i første omgang bør man vælge at bibeholde det almindelige login som alternativ til UNI-Login.

Da loginsiden cacher informationen, slår ændringer i logintype først igennem ca. 1 time efter, at de er foretaget.

Som administratorer kan du under Admin > ForældreIntra > Login aktivere brugen af UNI-Login til forældre, se screenshot af aktiveringen af UNI-Login nedenfor.