Kategorier: Tips & Tricks

Sådan håndterer vi dine private oplysninger i ForældreIntra


Posted on

Her kan du læse om, hvordan itslearning og skolens administratorer håndterer de personlige informationer, der registreres i forbindelse med dit login på ForældreIntra og den tilhørende app.

Automatisk indsamlede brugeroplysninger

Når du besøger en SkoleIntra-webside, indsamles der oplysninger om:

  • hvilke sider du besøger 
  • om der er opstået fejl
  • hvilken computer opkaldet blev foretaget fra (IP-adresse)
  • hvilken browser der bruges

De registrerede informationer bruges dels til at identificere forsøg på hacking eller anden ulovlig adfærd, og dels til at indsamle statistik, som vi bruger til at udvikle og forbedre websiderne ud fra.

Indsamling og brug af personligt afgivne informationer

Når du logger på en af de sider, der kræver login, registrerer programmet eventuelle fejl ved login for at opdage uretmæssige forsøg på login. Samtidig registreres det, hvilken IP-adresse eventuelle uretmæssige forsøg på login sker fra.

Når man er logget på, bliver den enkelte brugers login registreret. I ForældreIntra registreres det, at den enkelte bruger er logget på, og hvor mange gange brugeren har logget på. Det bruges primært til at identificere, om brugeren er en aktiv bruger. Registreringerne bruges desuden til at se udviklingen i antallet af indlogninger over tid.

Accept

Hvis du ikke kan acceptere ovenstående betingelser for håndtering af personlige oplysninger, opfordrer vi dig venligst til at undlade at logge på de sider i SkoleIntra, der kræver login.

Hvem kan du kontakte

Det er den enkelte skole/kommunen, der er dataejer, mens itslearning fungerer som databehandler og handler på foranledning af dataejerne.

SkoleIntra-supporten kan derfor kun tage imod henvendelser via skolens eller kommunens SkoleIntra-administratorer.

Mere information

Se, hvordan personlige oplysninger håndteres, når du bruger UNI•Login.